Karrusel koster varmekunder 100 millioner

5. april 2019 06:25 | Af: Newsbreak.dk

Verdo har tappet kunder for over 100 mio. kr. i renter for et udlån, der aldrig har givet penge i kassen.

Karrusel koster varmekunder 100 millioner
Verdo har ikke ønsket at kommentere på sagen. Genrefoto: Scanpix.

Energiselskabet Verdo i Randers har brugt en bogføringsmanøvre til at tappe millioner fra virksomhedens knap 13.000 varmekunder. Det afslører regnskaberne fra koncernens fjernvarmeselskab, Verdo Varme, skriver Finans.

-Verdo-ledelsen har konstrueret en indtjeningsmaskine, siger professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh til Finans.

Regnskaberne viser, at Verdo i 2012 og 2017 hentede et udbytte i fjernvarmeselskabet på i alt 549 mio. kr. Efterfølgende har moderselskabet lånt de samme penge tilbage til fjernvarmeselskabet. Fjernvarmeselskabet har altså ikke fået en krone mere i kassen.

Til gengæld betaler selskabet og varmekunderne nu renter af lånet. Alene i 2017 er der betalt 22,8 mio. kr. i renter til Verdo.

Verdos adm. direktør, Kim Frimer, vil ikke stille op til interview. I en skriftlig udtalelse til Finans oplyser han, at der er tale om “en metode til at styre kapital i Verdo Varme og dermed øge frihedsgraden til at drive selskabet optimalt”.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu