Kendt komiker død blot to dage efter sit bryllup

13. marts 2018 10:50 | Af: Elo Christoffersen, ec@newsbreak.dk

Komikeren blev gift fredag. Søndag døde han i sit hjem.

Kendt komiker død blot to dage efter sit bryllup
Komikeren Ken Dodd har blandt andet optrådt for dronning Elizabeth. Foto: Yui Mok/Scanpix (Arkivfoto)

Komikeren Ken Dodd er død. Han blev 90 år, skriver BBC.

Han døde i sit hjem søndag, hvor han i alle 90 år har boet. Ken Dodd blev fornylig udskrevet fra hospitalet efter behandling for en lungeinfektion, skriver BBC.

Ken Dodd var især kendt for sine stand up-shows.

Optrådte for dronningen

Han har også optrådt for dronning Elizabeth flere gange ved Royal Variety Performance i London.

I 1965 talte dronning Elizabeth med Ken Dodd i forbindelse med Royal Variety Performance. Ken Dodd har desuden også været sanger. I Storbritannien har han gennem årene haft 19 Top 40-hits.

I 2017 blev Ken Dodd slået til ridder af prins William.

Komikeren blev gift to dage før sin død

Fredag blev Ken Dodd gift med sin kæreste gennem 40 år, Anne Jones (Lady Todd, red.).

Lady Dodd beskrev ham som “en yderst livs-berigende, fantastisk og kreativ komiker”.

Hun tilføjede:

– Jeg har mistet en absolut vidunderlig ægtemand. Han levede for at perfektionere sin kunst og for at underholde sit elskede publikum”.

McCartney mindes komikeren

Paul McCartney har tweetet et billede af Ken Dodd med The Beatles og skriver, at han var “en mester i sin hjemby og for komedien”.

Borgere i Liverpool og resten af Storbritannien kan nu skrive i en kondolencebog, som er lagt frem på rådhuset i Liverpool.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu