ANNONCE

Radiovært død – hun blev kun 43 år

9. april 2019 11:27 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Benedicte Balling er død.

Den kendte radio- og tidligere TV-vært Benedicte Balling er død, 43 år gammel, oplyser hendes arbejdsplads Radio Nova i en pressemeddelelse tirsdag formiddag.

– Vi har desværre mistet en højt elsket og vellidt kollega og medarbejder da Benedicte Balling er gået bort i en alder af bare 43 år, står det blandt andet.

Benedicte Balling fik i 2017 konstateret brystkræft, og det indviede hun offentligheden i i juni samme år. Siden har hun kæmpet for at overleve, men mandag aften sov hun stille ind.

Hun efterlader sig sin mand Philip Krag-Juel-Vind-Frijs og deres fireårige datter Josephine.

“Familien har et ønske om ikke at blive kontaktet af pressen, hvilket vi beder jer respektere”, står det i pressemeddelelsen.

Udmattende kemo

Den nu afdøde vært fik konstateret kræft i maj 2017, og oprindelig var det planen, at hun skulle arbejde videre, men i august:

– Jeg passede mit arbejde de første to måneder, men det er lidt for hårdt. Det var jeg også på en anden kemokur. Men jeg har brug for at tage tid ud til at motionere og spise sundt. Jeg har brug for at fokusere på mig selv, fortalte Benedicte Balling til ugebladet Tæt På.

I begyndelsen af november fik Balling sin da sidste omgang kemo, og der var positive takter ifølge Ekstra Bladet.

– Man ved jo aldrig med kræft, men lige nu ser det rigtig fornuftigt ud. Jeg har faktisk taget så godt imod kemoen, at lægerne har forkortet behandlingen med tre omgange kemo, fordi det næsten er væk, forklarede hun.

Benedicte Balling debuterede på Go’ Morgen Danmark i 1996. Senere fik hun job som reporter på danseshowet Vild med dans, og hun har også medvirket i Zulu Djævleræs.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu