ANNONCE

Kendt Star Wars-skuespiller død

2. februar 2020 14:08 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Alan Harris har medvirket i de tre originale Star Wars-film, men i forskellige roller.

Kendt Star Wars-skuespiller død
Alan Harris ses her til den tyske Comic Con i Dortmund tilbage i 2016. Foto: Imago Stock&people Via Www.imago-Images.de/Imago/Ritzau Scanpix

Star Wars-universet er blevet en ikonisk skikkelse fattigere.

Artiklen fortsætter under videoen.

Alan Harris er død i en alder af 81 år. Det skriver Independent. Han var med i alle de tre originale Star Wars-film af George Lucas. Han er bedst kendt for at spille reptil-dusørjægeren Bossk i ‘The Empire Strikes Back’, der var nummer to af de originale film – den film, der i dag bliver betagtet som, nummer fem i serien.

Bossk skulle i filmen ud at jage the Millennium Falcon – der er styret af Harrison Ford i rollen som Han Solo. Ordren til at fange rumskibet er udstedt af filmens mørke fyrste ‘Sith-lorden’ Darth Vader.

Men Harris spillede faktisk også andre roller i Star Wars, da han i A New Hope og Return of the Jedi spillede en stormtrooper.

I 2018 kom det frem, at skuespilleren var blevet diagnosticeret med lungekræft.

– I sin 30-års karriere arbejdede han i baggrunden og som stand in i produktioner som Flash Gordon, Superman, Space 1999, UFO, Doctor Who og The Protectors, lyder det i en officiel udtalelse ifølge The Independent.

Alan Harris blev særlig elsket af Star Wars-fans verden over, da han blev kendt for at deltage i fankonventioner og hilse på de mange fans.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu