ANNONCE

Kendt TV-vært erkender fejl

16. maj 2020 17:00 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

TVAvisens Kåre Quist mener, at han ganske enkelt blev for ivrig.

Bygen af kritiske spørgsmål om hvordan Sundhedsstyrelsen har håndteret coronakrisen blev for kraftig, da Kåre Quist forleden i TVAvisen interviewede Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm.

Det erkender Kåre Quist nu selv i et opslag på Facebook.

Der var store emner på bordet. Og Jeg havde mange kritiske spørgsmål. Det har jeg hver aften. Men her blev jeg ganske enkelt for ivrig for at få svar. Og derfor fik jeg afbrudt for meget. Og frem for alt for umusikalsk“, skriver Kåre Quist blandt andet.

Og det ærgrer den erfarne tv-vært.

For det er nu en gang er svært at høre svaret når to taler i munden på hinanden inde i ens TV… Men en gang imellem begår også nyhedsværter fejl. Og så må man sgu stå ved det. Jeg forsøger snart igen“, lover Kåre Quist.

Over for Ekstra Bladet uddyber Kåre Quist sit opslag:

Jeg vil gerne pointere, at jeg ikke undskylder for, at jeg lavede et kritisk interview. Det er mit job, og jeg stiller masser af kritiske spørgsmål hver aften. Corona-krisen er ekstremt alvorlig, og folk mister deres job og hverdag, og deres firma kan gå nedenom. Det ved Søren Brostrøm også, og derfor har han jo også sagt tydeligt, at mine mange kritiske spørgsmål og den kontante insisteren i interviewet er helt forventeligt og efter bogen, siger Kåre Quist til Ekstra Bladet og tilføjer:

– Jeg interviewer jo på seernes vegne, og når jeg får afbrudt for umusikalsk et par gange, så går det sådan set udover dem. Så kan de jo ikke høre svaret for alle, dem der taler i kor på skærmen. Det er en kunstart at afbryde på den rigtige måde. Det arbejder jeg eksempelvis meget med i de programmer, der kører op til Folketingsvalg der hedder ‘Mød Partierne’. Forleden ramte jeg bolden skævt et par gange. Det er sådan set bare det, siger han til avisen.

Anerkendende kommentarer

Kåre Quists refleksioner oven på interviewet glæder en hel del af tv-værtens mange følgere. Det vælter nemlig ind med anerkendende kommentarer til Facebook-opslaget.

Blandt de mange, der kommenterer opslaget er TV2s tidligere politiske redaktør Anders Langballe, der skriver:

Jeg så desværre ikke interviewet med Brostrøm. Men hvor er det befriende med selvrefleksion i branchen. Også af og til i det offentlige rum. Luften bliver nemt så tung, hvis man sidder i en osteklokke. Knæk og bræk.

Du kan se hele Kåre Quists opslag på Facebook her:

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu