Retten har talt: Dameklip må koste mere

Newspaq
Udgivet Opdateret

Herreklip og dameklip er to forskellige ting, mener landsret, som godkender prisforskel for ydelserne.

Det er i orden, at frisører tager forskellig pris for herre- og dameklipning. Det fastslår Østre Landsret i en dom mandag. Dommen omstøder en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet.

Landsretten vurderer, at en herre- og en dameklipning teknisk set er forskellige ydelser, og derfor er der ingen ligestillingsmæssige problemer i, at priserne på de to ydelser er forskellige.

I sagen har Ligebehandlingsnævnet vurderet, at to frisørvirksomheder, Stender III og Cha Cha Cha, brød ligestillingsloven, når de skiltede med forskellige priser på herre- og dameklipning.

Prisforskellen findes hos stort set alle frisører, hvor damer i reglen må beregne at komme af med flere penge end herrer, når lokkerne skal tæmmes.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS