40 procent af alle nye tilfælde af denne børnesygdom findes hos voksne

1. september 2018 19:15 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Kighoste-symptomer hos voksne er ikke utænkeligt. Rigtig mange voksne rammes faktisk af børnesygdommen kighoste.

Del:

Kighoste-symptomer er værd at have styr på, for selv om det reelt er en børnesygdom, så rammes endog ganske mange voksne også af bakterien, der kendes som 100 dages-hoste.

Trods vaccination gennem barndommen kan man i Danmark ikke vide sig sikker fra at blive ramt af bakterien bordetella pertussis, der giver denne meget langvarige hoste, der kan være nok så generende.

Kighoste er kendt som en ekstremt smitsom sygdom, og fordi medicinsk beskyttelse kun anslås at vare mellem fire og 12 år, vil langt størstedelen af befolkningen ifølge Statens Serum Institut være modtagelig for at lide under kighoste-symptomer.

Symptomer på kighoste

De typiske kighoste-symptomer handler ikke overraskende om hoste. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan og hvornår dit barn hoster. Eller dig selv for den sags skyld.

Hvert år dør 300.000 mennesker af kighoste, men det er typisk spædbørn, fordi de reelt holder op med at trække vejret efter et af de voldsomme hosteanfald, som kighoste medfører. I Danmark er der i perioden 1995 til 2013 registreret seks spædbørnsdødsfald.

I stedet ophører vejrtrækningen ved spædbørn, og de bliver i stedet blå om læberne som følge af manglende vejrtrækning. Hos større børn vil de ofte hoste noget sejt slim op.

Behandling af kighoste

Kighoste kan ikke behandles, men smerten kan lindres ved antibiotika. Fraværet af en egentlig behandling skyldes, at bakterien danner et giftstof, der går direkte i blodet, og det er selve giftstoffet, man bliver syg af.

Bakterien kan således godt dræbes, men det hjælper ikke, da giftstoffet allerede vil være til stede.

Mange smittede spædbørn vil dog blive indlagt med det formål at være under observation – fordi deres vejrtrækning stopper ved anfald.

Derfor er det vigtigt at kontakte læge med det samme, hvis du mistænker kighoste-symptomer hos dit barn.

Kan voksne få kighoste?

Ifølge Statens Serum Institut bliver 500 til 1000 tilfælde af kighoste diagnosticeret hver eneste år, hvis der ikke er en epidemi. Af disse er 40 procent voksne.

Ved de seneste epidemier i 2002 og 2016 blev der begge år registreret omkring 2000 tilfælde“, skriver SSI.

Historisk er der tale om en børnesygdom, men det billede er altså markant ændret.

Kighoste er ikke for alvor farligt for voksne med normaltfungerende immunsystem.

Fakta

Børnesygdomme

Der findes forskellige typer af børnesygdomme i Danmark. Der er de klassiske, man kan blive immun overfor, hvis man overlever smitte, og en del af dem hænger sammen med de børnesygdomme, der er en del af børnevaccinationsprogrammet.

Der findes også andre sygdomme, der primært rammer børn. Du kan læse mere om dem ved at følge de nedenstående links til vores artikler om emnet.

Difteri
Stivkrampe
Polio
Kighoste
Hib meningitis
Meningitis via pneumokokbakterien
Mæslinger
Fåresyge
Røde hunde
Livmoderhalskræft
Hånd-fod-mund-syge
Skoldkopper

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu