ANNONCE

Kim og lille Benjamin dræbt af tog

7. september 2020 13:07 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

På et splitsekund blev familien Nielsen halveret.

Lørdag 6. juli 2019 havde familien Nielsen fra Norge netop afleveret deres hund i en hundepension og sat kursen mod Djurs Sommerland.

Her skulle familien have nydt endnu en dag på ferien i Danmark.

Kort tid efter blev den familie revet fra hinanden.

Kim Nielsen, fruen Marthe og børnene Julie på seks og Benjamin på syv skulle i Djurs Sommerland.

Familien hund var blevet afleveret i en hundepension i Hallendrup og klokken 10.50 kørte familien mod forlystelsesparken.

Det var dagen før Kim og Marthes bryllupsdag og kun få dage før Benjamin ville være fyldt otte år.

10 minutter efter familien forlader hundepension, bliver Kim og Benjamin dræbt.

Da bilen med familien skal over en jernbaneoverskæring ved Trustrup, bliver den ramt at et letbanetog.

(Du kan se billeder fra den voldsomme ulykke i galleriet over artiklen).

Ifølge en rapport fra Havarikommissionen sad Kim og Benjamin i bilens venstre side – den, der blev ramt af toget.

Bilen rammer en køreledningsmast og bliver skubbet 20 meter. Der skal gå 240 meter, før toget, der kører cirka 75 kilometer i timen, standser.

Samme rapport fastslår, at blinkene ved overskæringen – der var uden bomme – virkede efter hensigten.

Det bliver dog påtalt, at den ene mast kan have været svær at se. Den var flyttet i forbindelse med renovering af overkørslen.

(Rådet for Sikker Trafik har med transportminister Benny Engelbrehct i spidsen mandag søsat en kampagne med fokus på netop overkørsler af spor. De sidste 10 år er 27 personer blevet dræbt)

I rapporten står videre, at den norske families bil skønnes til at køre cirka 22 kilometer i timen frem mod overkørslen.

I sekundet inden kollisionen bremser bilen kraftigt og kører mellem 2 og 3,9 kilometer i timen, da den bliver ramt af toget.

Kim og Benjamin bliver dræbt, moderen alvorligt kvæstet, mens datteren slipper uden skader.

Sendte tak til Danmark

I forbindelse med begravelsen af kim og Malthe, sendte familien et takkebrev til avisen Jyllands-Posten, hvor de kommenterde på den voldsomme dødsulykke.

I brevet forklarer familien, hvordan de blev mødt af en ren og skær tilstand af chok, da familiens mor Marthe ringede hjem og fortalte om den tragiske hændelse. Det var ellers planen at familien skulle have været kommet hjem for at fejre Benjamins ottende fødselsdag om onsdagen. Det var nemlig tradition i den norske familie at gøre meget ud af højtider som fødselsdage.

– Sygehuset i Aarhus viste en medmenneskelighed og omtanke som skabte tryghed for at Marthe og Julie fik den bedst mulige behandling og omsorg, skriver familien, der sender en særlig tak til overlægen Ole og sygeplejersken Line, der hjalp familien.

Foruden personalet på sygehuset var der også en tak til to mænd – Christoffer og Nicolai, der fik Marthe og Julie ud af bilen.

Hvis du ønsker at læse takkebrevet i fuld længde, så kan dette gøres her.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu