ANNONCE

Kirken er tosset over sangvalg

6. marts 2021 17:00 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Den ortodokse kirke er mildest talt ikke vild med den cypriotiske European Song Contest deltager

Kirken er tosset over sangvalg
Den ortodokse kirke i Cypern kalder landets valg af melodi til årets European Song Contest for 'djævelsk' og en hån mod landets værdier. Foto: Scanpix.

Den ortodokse kirke i Cypern er nærmest i oprør over den sang, der skal repræsentere landet ved European Song Costest i Rotterdam i Holland i maj måned. Kirken forlanger simpelthen ifølge The Guardian sangen slettet fra listen. Det skriver blandt andet Dagbladet.

Mens det her i Danmark er TV seerne, der udpeger vores sang og repræsentant, er det i Cypern en jury fra TV-stationen Cyprus Broadcasting Corporation, som står for valget.

En hån

Det er faldet på den græske artist Elena Tsagrinou og sangen ‘El Diablo’, der betyder djævelen. Se og lyt til den på YouTube her.

Valget har skabt kæmpe debat i den lille nation i solbeskinnede Middelhavet. Ikke så meget på grund af sangens titel, men på grund af nogle særlige strofer i den.

“Jeg gav mit hjerte til ‘El Diablo’ fordi han fortæller mig, jeg er hans engel,” synger Elena Tsagrinou blandt andet.

Den ordlyd har skabt røre i vandene. Ikke mindst i den ortodokse kirke, som kalder sangen for ‘djævelsk’ og mener, den er en hån mod landets moralske værdier.

Ændrer ikke noget

Kirken hævder også at have fået en række tilkendegivelser fra folk, der finder sangen stødende og kræver derfor, den trækkes tilbage og erstattes af en anden, som udtrykker nationens historie, kultur og traditioner.

Trods kritikken har Cyprus Broadcasting Corporation dog ingen planer om at følge kravet fra kirken.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu