Kitesurfer død: Pludselig var han livløs

12. maj 2019 19:39 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk og Ritzau Fokus

En mand har søndag mistet livet. Han druknede, da han var ude at kitesurfe med en veninde ved Søndervig.

Kitesurfer død: Pludselig var han livløs
Manden blev fløjet til Skejby Sygehus, men hans liv kunne ikke reddes. Genrefoto.

En mand har søndag mistet livet, da han kitesurfede ved Søndervig vest for Ringkøbing. Han druknede ved kysten ud for Nordsøvej i den vestjyske by.

Det oplyser Henrik Nielsen, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi. Ulykken blev anmeldt 12.47.

– Han er ude med nogle andre, og der er en, der ser, at han ligger i vandet. Vedkommende kan se, at han er livløs, siger Henrik Nielsen til Newsbreak.dk.

Det er uvist, hvad der var årsag til, at manden blev livløs. Han blev reddet ind på land, og fløjet væk mod Skejby Sygehus.

– Han blev erklæret død, da han ankom med helikopter, siger vagtchefen.

Mandens pårørende er underrettet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu