Klam mad: 75 procent fyldt med bæ-bakterier

8. oktober 2019 06:38 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk og Ritzau Info

En stor del af de tilberedte rejer importeret fra Asien indeholder fækale bakterier. Det viser ny rapport.

Der er fundet fækale bakterier i frosne, tilberedte rejer importeret fra Asien. Det viser den årlige rapport over forekomsten af fødevarebårne sygdomme, som DTU Fødevareinstituttet, Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen står bag.

Det drejer sig om rejer, der er varmebehandlet og i princippet burde være spiseklare, når man køber dem. Det er de bare ikke nødvendigvis, og der kan være risiko for at blive syg, hvis man spiser netop disse rejer, forklarer specialkonsulent fra DTU Fødevareinstituttet Birgitte Helwigh til Ritzau.

– Når man finder den her type bakterier, er der en risiko for at andre sygdomsfremkaldende bakterier også kan være til stede i produktet – som for eksempel salmonella. Man behøver ikke at lade være med at købe de her rejer, men man skal nok ikke opfatte dem som spiseklare – for det er de jo ikke, siger hun.

Stor forurening

Rapporten viser, at 75 procent af de undersøgte tilberedte rejer fra Asien er forurenet med fækale bakterier. Fækale bakterier er blandt andet enterokok- og colibakterier, der for eksempel findes i menneskers tarme.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Tallene er fra DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsens undersøgelse af enterokok- og colibakterier i 300 prøver af pangasius-fisk samt rå og tilberedte rejer fra Asien. Men Birgitte Helwigh understreger, at der endnu ikke er nogen sygdomstilfælde, der kan kobles sammen med indtaget af disse rejer.

På baggrund af de undersøgelser, der er foretaget indtil videre, er der ikke tilstrækkelig grundlag for at tilbagekalde rejerne. Det fortæller Annette Perge, der er sektionsleder i Foder og Fødevaresikkerhed hos Fødevarestyrelsen.

– Vi ved endnu ikke, hvor højt et niveau der er af bakterierne i produkterne. Derfor sætter vi nu fokus på kontrol af blandt andet tilberedte rejer fra Asien, for at finde ud af hvor niveauet ligger. På den baggrund kan vi tage stilling til, om det er et for højt niveau, og om de bør tilbagekaldes, siger hun.

Tilbagekald

Når en fødevare skal kaldes tilbage, så er det Fødevarestyrelsen, der står for det. Her arbejder man med to kategorier. Sundhedsskadelige fødevarer og så de, der er uegnet til konsumering. Det har beredskabschef i Fødevarestyrelsen, Nikolas Kühn Hove, tidligere forklaret til Newsbreak.dk.

– Det er sjældent en hel produktserie, der trækkes tilbage. Ofte er det ét parti, der er konstateret problemer med, og det er jo faktisk positivt, at varer kaldes tilbage. Det betyder netop, vi har et system, man kan stole på. Det tyder også på, vi har nogle meget ansvarlige virksomheder i landet. Det omvendte ville være langt værre, sagde Nikolas Hove.

Fakta

Fødevarebårne sygdomme i 2018.

Der er fortsat mange danskere, der bliver syge på grund af infektioner og sygdomsudbrud forårsaget af fødevarebakterier.

Det viser den årlige rapport over forekomsten af fødevarebårne sygdomme i 2018.

Nogle bakterier og virusser kan forekomme naturligt i miljøet og kan blive overført til fødevarer, mens andre kommer hertil via importerede fødevarer især fra tredjelande.

Mange bakterier findes dog naturligt i rå fødevarer, og nogle af de sygdomsfremkaldende findes i naturen. Det gælder for eksempel Salmonella, og derfor kan man heller ikke undgå Salmonella fuldstændigt i rå produkter.

I spiseklare fødevarer må der dog ikke være sygdomsfremkaldende bakterier som Salmonella, Campylobacter og E.coli.

Spiseklare fødevarer er produkter, der ikke behøver at blive varmet op, inden de spises.

Fødevarestyrelsen har lavet retningslinjer for, hvor mange sygdomsfremkaldende bakterier og hvor mange fordærvelsesbakterier der må være i bestemte fødevarer.

* I 2018 var der 64 sygdomsudbrud forårsaget af fødevarebakterier registreret i Danmark. Disse udbrud gjorde i alt 1600 patienter syge.

* I 2017 var der 63 sygdomsudbrud forårsaget af fødevarebakterier, der gjorde 1151 patienter syge.

* Med 4546 registrerede sygdomstilfælde i 2018 er Campylobacter igen den bakterie, der var skyld i flest fødevareoverførte sygdomstilfælde i Danmark.

* Salmonella er med 1168 registrerede sygdomstilfælde på andenpladsen i 2018.

* Siden 1998 er færre mennesker blevet syge af Salmonella. Det skyldes en målrettet indsats for at begrænse Salmonella i for eksempel æg og fjerkræ.

Kilder: Fødevarestyrelsen, DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.

Hovedparten af de mange tilbagekaldelser sker på frivillig basis, hvor en virksomhed kontakter Fødevarestyrelsen, og så ruller kontrolorganet ellers ud. Virksomheder har sågar pligt til at meddele styrelsen om fejl, og når en sådan melding indgår, rykker fødevareinspektørerne ud og fører kontrol.

– Vi kontrollerer hele leddet – fra (dansk) producent eller importør til detail-virksomheden, fastslog beredskabschefen.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu