ANNONCE
Mange tusind danskere bliver hvert år syge med madforgiftning. Det kan blandt andet skyldes forkert håndtering af rester.
Der findes en række fejl med rester, du bør forsøge at undgå. KLIK VIDERE OG SE DEM. Foto: Scanpix.
En typisk fejl er, at man lader maden stå ude for længe, før man putter den i køleskabet. Det bør ske indenfor maks to timer. Foto: Scanpix.
Opbevaring af resterne er vigtigt, og det duer ikke at bruge bøtter, der ikke er lufttætte. Foto: Scanpix.
Har du styr på, hvad temperaturen på dit køleskab er? En typisk fejl er nemlig, at temperaturen er for høj - og så holder resterne dårligere. Foto: Scanpix.
Du bør heller ikke opbevare resterne mere end 3 til 5 dage. Foto: Scanpix.
Det duer ikke kun at varme maden en smule op. For at undgå bakterier bør du sørge for, at maden bliver ordentlig varm. Foto: Scanpix.
Affaldsposer kan være lavet af materialer, som ikke er vurderet i forhold til anvendelse til fødevarer. De kan fx være fremstillet af genbrugsplast og kan afgive skadelige stoffer til fødevarer. Foto: Scanpix
Genbrugspapir og avispapir bør ikke være i kontakt med fede fødevarer, men køkkenrullen er også en fælde. Hvis du bruger denne til at samle fedt fra bacon eller lignende, så skal du vælge en køkkenrulle, der er egnet til fødevarekontakt. Foto: Scanpix
Hvis du opbevarer mad i en åben dåse af hvidblik, så kan det afgive smag. Foto: Scanpix
Brug kun fryseposer, hvis du skal fryse ting. Samtidig skal du være opmærksom på madfilm, der går til alle typer frugt, grønt og brød - der findes nemlig film, der ikke må bruges med ost og kød. Foto: Scanpix
For eksempel kan beholdere til is efter grundig rengøring bruges til indpakning af fødevarer, der skal fryses eller på køl. Men Fødevarestyrelsen fraråder, at de anvendes til opvarmning af middagsrester eller indpakning af varme fødevarer. Foto: Scanpix
De kemiske stoffer i emballage og køkkengrej kan afgives til fødevaren, fx primære aromatiske aminer fra nylon, bly fra krystalglas eller stoffer fra lim og trykfarver. Afsmitningen afhænger af temperatur, tid og type af fødevare. Foto: Scanpix
Sure fødevarer, som fx syltede rødbeder, kan opløse aluminium. Derfor bør du ikke lade frugtgrød stå i aluminiumsgryden eller pakke syltede agurker ind i aluminiumsfolie. Sure fødevarer opbevares bedst i glas (ikke krystalglas), porcelæn eller plastskåle dækket med fx plastfilm. Foto: Scanpix
Plastposer, køkkenredskaber, skåle, fade og andre genstande skal være mærket med, at det er egnet til kontakt med fødevarer, fx med glas- og gaffelsymbolet. Foto: Scanpix
Du må aldrig bruge melaminskåle i mikroovnen. Derudover må du kun bruge mikrobølgeovnsfilm og plastbeholdere, hvis de er beregnet til formålet. Foto: Scanpix
Mad i en træskål kan se lækkert ud, men skålens olier kan afgive uønsket smag, hvis de ikke er behandlet ordentligt. Trykimprægneret træ er ikke beregnet til at komme i kontakt med madvarer – heller ikke som skærebræt. Det kan indeholde stoffer som fx arsen, der er meget giftigt. Foto: Scanpix
Madrester kan i mange tilfælde sagtens gemmes og spises senere til gavn for både klimaet og din egen pengepung.
Det er dog vigtigt, at man ved, hvordan man skal håndtere madrester, så man undgår at give sig selv og familien en omgang madforgiftning.
Det gælder både i forhold til nedkøling, opbevaring og opvarmning af resterne.
Det amerikanske magasin, Real Simple, har således lavet en oversigt over, hvilke fejl man ikke bør begå med madrester.
Du kan se 15 ting, du skal være opmærksom på i galleriet ovenfor.
Flere tusind bliver syge
Der er rigtig mange gode grunde til, at man bør være særdeles forsigtig i sin omgang med mad- og madrester.
Hvert år bliver flere tusinde danskere således syge med bakterier eller vira, som de får fra mad.
Journalisten anbefaler
I mange af tilfældene skyldes det for dårlig hygiejne i forbindelse med madlavning.
I faktaboksen herunder kan du blive klogere på nogle af de mest almindelige sygdomsfremkaldende bakterier og vira i fødevarer – samt hvordan du undgår at blive smittet med dem.
Fakta
Farlige bakterier og vira i fødevarer
Her kan du se en oversigt over de mest almindelige, sygdomsfremkaldende bakterier og vira i fødevarer i Danmark.
Clostridium botulinum (Pølseforgiftning)
Kilde: Fødevarestyrelsen
ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu
