ANNONCE

Klemt af 500 kilo tung metalplade

29. september 2020 13:54 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Mandag morgen blev en 34-årig mand ramt af en metalplade i forbindelse med noget arbejde.

Klemt af 500 kilo tung metalplade
En 34-årig mand blev klemt af en tung metalplade i mandag. Foto: Colourbox/ Genre

Klokken 08.31 modtog Midt- og Vestjyllands Politi en anmeldelse om en arbejdsulykke i forbindelse med arbejdet på Kalundborgmotorvejen.

Det fremgår af døgnrapporten fra politikredsen.

En 34-årig mand fra Fyn var blevet ramt af en metalplade. Pladen faldt ned over mandens arm.

Da politi og ambulance ankom til stedet, stod det klart, at manden havde fået alvorlige brud på armen som følge af metalpladen.

Den 34-årige blev kørt på sygehuset for at modtage behandling.

Herefter undersøgte politiet de nærmere omstændigheder vedrørende arbejdsulykken. Ligesom vidner til ulykken blev afhørt.

Det viste sig, at manden var blevet klemt, da metalpladen, der vejer mellem 400 og 500 kilo, skulle læsses af en kran.

Da vippede pladen og landede sådan, at den 34-årige mand kom i klemme.

Arbejdstilsynet blev orienteret om ulykken og ankom til stedet for at undersøge, om der var sket brud på arbejdsmiljøloven i forbindelse med ulykken.

Når resultaterne fra Arbejdstilsynets undersøgelser lægger fast, vil de i samarbejde med Midt- og Vestsjællands Politi vurderer, om der er nogle, der skal stilles til ansvar for arbejdsulykken.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu