Knivrøvere på fri fod: Her er billederne

13. juli 2019 12:17 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Politiet efterlyser både røverne - og to bilister, der måske har set noget.

Søndag aften klokken 18.14 begik to maskerede mænd væbnet røveri mod Dagli’ Brugsen i Tarp ved Esbjerg.

Bevæbnet med knive truede de to mænd sig til kontanter og cigaretter, hvorefter de løb fra stedet i retning mod Åsen.

Det har Newsbreak.dk beskrevet – i mellemtiden er der både nye oplysninger og billeder fra røveriet.

Dem kan du se i galleriet over artiklen.

Derudover efterlyser politiet også helt specifikke bilister, der måske har set noget, der kan have interesse for sagen.

De to personer kom gående til stedet ad Tarpgårdsvej i nordlig retning. Efter røveriet løb de fra gerningsstedet ad Tarpgårdsvej i sydlig retning og fortsatte til det grønne område for enden af Tarpgårdsvej.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Bilister efterlyses

Syd- og Sønderjyllands Politi er især interesseret i at få kontakt med førerne af to biler, en lys Citroen Cactus og en mørk Citroen C1/Peugeot 107/Toyota Aygo, der kom kørende ad Tarpgårdsvej i nordlig retning kort efter klokken 18.00.

Såfremt beboere omkring det grønne område og søen i dagene op til søndag den 7. juli eller i løbet af dagen har bemærket mistænkelige personer eller køretøjer i området, hører politiet også gerne fra beboerne.

Borgere med oplysninger i sagen kan henvende sig til Politiets Servicecenter på telefon 114.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu