Køb eller sælg brugte alufælge: Ny webside hjælper bilisterne

4. oktober 2014 07:32 | Af: Elo Christoffersen, ec@newsbreak.dk
 
Køb eller sælg brugte alufælge: Ny webside hjælper bilisterne
De tre studerende foran BrugtAlu’s lokaler i Brabrand: Fra højre er det Frederik Christiansen, Jakob Brøgger-Mikkelsen og Nicholas Nepper.
brugtalu.dk

De tre studerende foran BrugtAlu’s lokaler i Brabrand: Fra højre er det Frederik Christiansen, Jakob Brøgger-Mikkelsen og Nicholas Nepper.

Med en ny hjemmeside undgår køber og sælger, at køre sur i de mange krav om hjuldata, som er ”sort snak” for de fleste.

Det er tre studerende fra Aarhus, der har udviklet hjemmesiden brugtalu.dk for købere og sælgere af brugte alufælge.

Her behøver bilejerne ikke have overblik over hjuldata som indpresningsmål, krydsmål og centerhul. På brugtalu.dk skal en køber blot indtaste bilmodel eller nummerplade, så finder søgemaskinen på hjemmesiden selv ud af, hvilke af de alufælge, der er til salg på sitet, som passer præcis til køberens bil.

– Og den bilejer, der gerne vil sælge sine brugte alufælge, behøver derfor heller ikke at bruge tid på at få styr på hjulspecifikationerne. Sælger kan ligeledes oplyse, hvilken bilmodel alufælgene har siddet på, fortæller Nicolas Nepper, der er en af de tre iværksættere bag brugtalu.dk.

– Selv fru Hansen skal kunne sælge og købe brugte alufælge, tilføjer han.

Ideen til hjemmesiden opstod, da de tre studerende selv ville købe brugte alufælge.

– Vi fandt hurtigt ud af, at det var alt andet end ligetil. Hvis du skal være sikker på, at fælgene passer til din bil, er det langtfra nok at vide alverdens ting om biler. Du skal også have styr på en række andre data, som enten er svære at få fat på eller komplicerede at udregne selv. Så nu har vi det sidste år arbejdet hårdt for at udvikle en søgemaskine, der sikrer, at selv fru Hansen kan købe eller sælge alufælge hjemmefra sin pc, uden at skulle have fat i en mekaniker eller selv være ekspert i fælge og biler, siger Frederik Christiansen, der læser til markedsføringsøkonom på Erhvervsakademi Aarhus.

Ligesom sine to venner og partnere er han 22 år.

De tre studerende har lokaler i Brabrand, hvorfra de også vil sælge dæk til købere af brugte alufælge.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu