ANNONCE

Undskylder for krænkelser på rådhuset

5. marts 2021 17:03 | Af: Ritzau Fokus

Overborgmester Lars Weiss sender undskyldning til kvinder, der har følt sig krænket af Frank Jensen.

Undskylder for krænkelser på rådhuset
Lars Weiss tog over som overborgmester efter Frank Jensen trak sig. Foto: Scanpix

Lars Weiss (S), overborgmester i Københavns Kommune, undskylder over for de kvinder, som har oplevet at blive krænket af tidligere overborgmester Frank Jensen (S).

Weiss undskylder på vegne af økonomiudvalget i kommunen. Udvalget har fredag besluttet, at en undskyldning er på sin plads. Det skriver Politiken.

– Økonomiudvalget er enige om, at vi som arbejdsplads skal følge tættere op fremover i eventuelt tilsvarende sager, så de krænkede ikke står alene, lyder det blandt andet i en protokolbemærkning.

I forrige uge modtog økonomiudvalget en undersøgelse fra advokatfirmaet Kromann Reumert. De har gennemgået anklager om krænkelser, som blev rettet mod Frank Jensen, da han sad på posten som overborgmester.

Advokaterne gennemgår 12 episoder, som involverer beskyldninger om krænkelser.

Undersøgelsen konkluderer, at der i halvdelen af de 12 sager har været de fornødne beviser til at konkludere, at en kvinde har været udsat for uønsket fysisk eller verbal kontakt fra Frank Jensen.

 

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu