Sådan skal du køre om vinteren for at undgå farlige situationer

11. december 2017 11:21 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Hvordan skal man køre om vinteren, når sneen er faldet, vejene er hvide, og det hele virker anderledes end normalt?

Kan du køre om vinteren på samme måde som i resten af året? Det afhænger virkelig meget af føret, og du skal under alle omstændigheder være opmærksom.

Det skal du, fordi der er risiko for, at dine medtrafikanter ikke har anskaffet sig vintervæk og for, at det pludselig kan begynde at sne. Har det allerede sneet, og har myndighederne advaret om glat føre, findes der også konkrete råd til, hvordan man skal opføre sig. Det er der værd at bemærke, at vinterdæk i Danmark ikke er et lovkrav. Derfor kan du aldrig vide dig det mindste sikker på, at dine medtrafikanter kører med vinterdæk.

At køre om vinteren behøver ikke være så meget anderledes end kørsel på andre tidspunkter af året, men ifølge Politiken, der har talt med Ole Christensen, chefinstruktør ved FDM Jyllandsringen, kan man gøre sit for at sikre, at man ikke ender med at køre galt.

Et af hans råd til vinterkørsel er, at tjekke, om bilen har vejgreb. Det gør man ved at røre forsigtigt ved bremsen, mens man kører, og mens man har fri bane foran og bagude. På den måde kan man tjekke, om bilen har vejgreb.

Er der is på vejen?

Hos FDM har man en tommelfingerregel om, at hvis der er is på ruderne af bilen, er der også is på vejen, og i den forbindelse skal man huske at afsætte tid til faktisk at gøre bilen ren for sne og is. Det er også en god idé at sikre sig, at bilen faktisk er vinterklar.

Når man sidder bag rattet og er klar til at køre om vinteren, lyder rådet fra FDM, at man sænker farten, hvis man på nogen måde er i tvivl om, hvorvidt vejen er glat. Man bør også holde særligt god afstand i trafikken, så du og dine medtrafikanter får tid til at bremse op, skulle det blive nødvendigt.

Hvor stor skal afstanden være?

Jens Ole Christensen fortalte til Politiken, at man skal være klar til at køre med dobbelt så lang afstand mellem bilerne, som hvis man kørte uden for vintertide. Han advarer derudover om at presse forankørende, fordi du mener, at de kører for langsomt.

Newsbreak.dk har tidligere fortalt om den afstand, der skal være mellem dig og en forankørende på motorvejen. Du kan i galleriet se, hvordan du udregner afstanden, og du skal derudover huske, at du, ved at køre om vinteren, ifølge Jens Ole Christensen skal have mindst dobbelt så lang afstand til forankørende som normalt.

Fakta

Her ryger kørekortet

Du får frakendt kørekortet betinget, hvis du fx:
* Får 3 klip i kørekortet inden for 3 år
* Kører mere end 60 % for stærkt
* Kører mere end 40 % for stærkt ved et vejarbejde
* Kører spirituskørsel med 0,5 til 1,2 promille

Du får frakendt kørekortet ubetinget, hvis du fx:
* Kører over 100 % for stærkt
* Kører spirituskørsel med over 1,2 promille
* Kører groft uforsvarligt eller hasarderet
* Får frakendt kørekortet betinget 2 gange inden for 3 år

Kilde: Sikker Trafik.

Når snakken falder på sne, frost og biler er det også værd at huske, at is på forruden, såvel som andre af bilens ruder, ses som en forseelse med politiets øjne, hvis det vurderes, at man ikke har ordentligt udsyn, når man kører.

I efteråret kunne Newsbreak.dk således fortælle om en 35-årig mand, der endte med at få en bøde og en betinget frakendelse af sit kørekort for at køre en tur i en bil, der ikke var afiset ordentligt.

Kilder: FDM Politiken Newsbreak.dk. 

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu