ANNONCE
Syd- og Sønderjyllands Politi har fredag været en tur forbi Højrup vest for Toftlund for at tage temperaturen på politikredsens bilister.
Og det gav pote.
Her blev en såkaldt ungbilist fanget af fotovognens kamera. Bilisten blev snuppet med 97 kilometer i timen på en strækning, hvor grænsen er 50 kilometer i timen.
“Det koster et kørselsforbud og 5000 i bøde + evt. omkostninger til et nyt kørekort, hvor vedkommende skal starte undervisningen forfra”, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Hvis du får to klip i kørekortet inden for de tre første år efter, at du har fået kørekort for første gang, får du samtidig et kørselsforbud
Kilde: Politi.dk.
I alt 51 bilister blev blitzet – af dem får seks et klip i kortet.
ANNONCE