ANNONCE

Kørte over for rødt: Gemte sig på bagsædet

15. marts 2021 11:45 | Af: Claus Jessen, cj@newsbreak.dk

En bilist kørte 123 km/t, hvor man kun må køre 70 km/t

Kørte over for rødt: Gemte sig på bagsædet
Den 25-årige mand kørte to gange over for rødt lys. Bagefter sprang han om på bagsædet og lod som om, at han ikke havde kørt bilen. Arkivfoto: Mads Dalegaard/Ritzau Scanpix)

Færdselsbetjente fra Østjyllands Politi har endnu engang været på jagt efter fart-galninge og folk, der kører over for rødt lys.

Kontrollen fandt sted fredag aften på Ringvejen og Randersvej i Aarhus og på flere veje i det vestlige Aarhus. Det blev til i alt 63 sigtelser fordelt på 54 bilister.

41 personer blev målt til at køre for stærkt på enten Randersvej, Hasle Ringvej eller Viby Ringvej. 54 af de målte fik et klip i kørekortet, mens fire fik en betinget frakendelse af kørekortet.

De to højeste hastigheder blev målt på Randersvej og Hasle Ringvej på strækninger, hvor man højst må køre 70 km/t. Her blev to bilister målt til at køre 123 km/t og 121 km/t.

Om på bagsædet

Under indsatsen blev der også skrevet fem sigtelser for kørsel over for rødt. To af dem gik til en 25-årig mand, som i Brabrand to gange kørte over for rødt. Da han blev standset, hoppede han hurtigt om på bagsædet og lod som om, han ikke havde kørt bilen.

Den købte betjentene dog ikke, og da han viste sig at være frakendt kørekortet, endte han med i alt tre sigtelser.

I krydset Paludan-Müllers Vej/Marienlystvej blev 10 bilister taget i at køre over for fuldt stop.

54 blev sigtet

I alt blev 54 personer sigtet for 63 overtrædelser under fredagens indsats:

• 41 hastighedssager – heraf 37 klipsager og fire til betinget frakendelse af kørekortet
• 10 x kørsel frem for fuld stop (klip)
• 5 x rødt lys (klip)
• 1 x gult lys
• 1 x kørsel i frakendelsestiden
• 1 x kørsel uden førerret
• 1 x mobil
• 3 x andre

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu