ANNONCE

Kørte på hjemmelavet kørekort og narkotika

18. marts 2020 18:59 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Mandag formiddag blev en 29-årig mandlig bilist standset på Djurslandmotorvejen. Det skulle vise sig at være smart.

Kørte på hjemmelavet kørekort og narkotika
En patrulje fra Østjyllands Politi stoppede mandag formiddag en 29-årig bilist, der havde overtrådt massevis af regler. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix/ Arkiv

Klokken 11.10 mandag formiddag blev en mandlig bilist standset på Djurslandmotorvejen af en patrulje fra Østjyllands Politi.

Patruljen var meget interesseret i bilen, da den tidligere på måneden var blevet meldt stjålet fra en adresse i Trige. Det skulle vise sig, at den 29-årige mandlige bilist gemte på endnu mere. Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.

Artiklen fortsætter efter videoen

Kørte i stjålet bil

Den 29-årige blev stoppet af politiet, fordi han kørte i en stjålet bil.

Da patruljen fra Østjyllands Politi tog kontakt til den 29-årige, der var fører af bilen, fremviste han noget helt særligt.

Han havde et midlertidigt kørekort. Det var desværre for ham selv falsk, da det var et, han selv havde lavet. Han forklarede, at det var noget, han var nødt til at gøre, da han ikke havde et kørekort.

Testet positiv

Men det stopper ikke der.

For på den stjålne bil sad der nummerplader. Nummerpladerne var dog heller ikke anskaffet på lovlig vis. Faktisk var de blevet stjålet fra en parkeret bil på en rasteplads ved Følle.

Desuden blev føreren testet positiv for euforiserende stoffer.

Regnede med sigtelser

Det blev altså noget af en formiddag for den 29-årige mandlige bilist. Han blev anholdt og sigtet for narkokørsel, kørsel i frakendelsestiden, dokumentfalsk, tyveri af nummerplader og brugstyveri af bil.

I bilen sad også en 37-årig passager, der ligeledes blev anholdt og sigtet for sigtet for tyveri af nummerplader og brugstyveri af bil.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu