ANNONCE

Totalt overtændt

19. marts 2021 11:02 | Af: Maiken Krongaard, mk@newsbreak.dk

Det var en overophedet frituregryde, som antændte branden

Politi og brandvæsen rykkede ud til en brand i en kolonihave i Christiansminde Haveforening i Odense SØ klokken 06.08 fredag morgen. Det oplyser Fyns Politi.

– Kolonihavehuset var overtændt, og flammerne havde især godt fat i taget, fortæller Lars Tvede, vagtchef ved Fyns Politi, til Newsbreak.dk og fortsætter:

– Det var en overophedet frituregryde, som forårsagede branden.

Det var ikke ejeren, som befandt sig i kolonihaven og havde gang i frituren. Vagtchefen kan ikke oplyse, hvem der så opholdt sig i huset.

Men ingen personer er kommet til skade, og branden er under kontrol.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu