ANNONCE

Kolonihavehus fuldstændig udbrændt

9. marts 2020 20:58 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En voldsom brand har fjernet et kolonihavehus i det nordlige Aarhus.

Et kolonihavehus i Haveforeningen Marienlyst i det nordlige Aarhus er mandag aften fuldstændig udbrændt, oplyser Østjyllands Politi til Newsbreak.dk.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Branden blev anmeldt klokken 20.08 og kort efter ankomst, kunne det konstateres, at der ikke blev noget hus at redde, fortæller vagtchef Peter Tholstrup fra politiet.

– Vi er stadig på stedet, og for nu skal der bare en masse vand på, siger han ved 20.30-tiden.

Når engang stedet er muligt at besøge, vil politiet foretage brandtekniske undersøgelser, der skal forsøge at finde en forklaring på den voldsomme brand.

– Det er alt for tidligt at sige noget om det lige nu, siger Tholstrup.

Haveforeningen ligger ikke langt fra Aarhus Universitetshospital i Skejby.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu