Kom med politiets kriminalteknikere på job

22. juni 2019 10:16 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Det er medarbejdere fra Nationalt Kriminalteknisk Center, der dukker op, når de allerværste forbrydelser er sket.

Når de mest forfærdelige forbrydelser sker i Danmark, er det et helt specielt hold, der dukker op på gerningsstederne.

I filmen, som politiet har lagt på sin Facebook-side – og som du kan se i denne artikel – kan du følge med politiets kriminaltekniske specialister på arbejde.

I Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC), arbejder der 152 personer fordelt på forskellige faggrupper, der bistår landets politikredse ved de komplicerede forbrydelser som for eksempel drab eller brandstiftelse.

NKC er en del af Rigspolitiet og dækker alle landets politikredse.

“Udrustet med særlig ekspertise, specialistviden og moderne udstyr forsøger de at finde spor som fx DNA og fingeraftryk på mere end 92.000effekter om året. Det er spor på for eksempel våben, tøj, biler og meget andet, der kan hjælpe politikredsene i deres efterforskninger, og som ofte tjener som stærke beviser eller indicier i retssagerne”, skriver politiet.

NKC rykkede i 2018 til nye lokaler i Ejby.

Her findes en gerningssteds-sektion og en laboratorie-sektion, hvor der blandt andet arbejdes på at fremkalde spor ved anvendelse af kemi og lyskilder, identificering af personer på baggrund af fingeraftryk og dna, ballistiske undersøgelse af våben, undersøgelse af dokumenter, rekonstruktioner samt foto- og videodokumentation. (Kilde: PLH).

Derudover har NCK også en afdeling i Fredericia.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu