ANNONCE

Komiker-duo: Vi har snydt Prins Harry

11. marts 2020 19:43 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Prins Harry har ikke kommenteret på nyheden.

Komiker-duo: Vi har snydt Prins Harry
Prins Harry har angiveligt talt i telefon med de to komikere to gange. Foto: Tolga AKMEN / Scanpix.

To russiske spagsmagere påstår, at de har snydt Prins Harry til at tro, at han talte i telefon med klimaaktivisten Greta Thunberg og hendes far. Det skriver BBC.

Den ene af de to russere, Alexey Stolyarov, har talt med BBC. Han fortæller, at Prins Harry i interviewet kritiserede Donald Trump, USA’s præsident, for dennes holdninger til klimaudfordringer. Derudover har han, angiveligt, fortalt, at det ikke var let at opgive sin rolle i det britiske kongehus.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Alexey Stolyarov er en del af en komikerduo med kollegaen Vladimir Kuznetsov. BBC har ikke kunnet bekræfte, at de to telefonopkald, på henholdsvis nytårsaften og den 22. januar, faktisk fandt sted, men avisen The Sun har tidligere omtalt de to opkald, og Alexey Stolyarov bekræfter overfor BBC, at de har fundet sted.

The Sun har, ifølge BBC, citeret Prins Harry for, i et af de to opkald, at sige, at “Somme tider er den rigtige beslutning ikke nødvendigvis den lette. Denne beslutning var ikke let, men det var den rigtige for vores familie og den rigtige for at beskytte min søn”.

Telefonsamtalernes ægthed er ikke blevet bekræftet, hverken af Prins Harry eller af det Britiske Kongehus. BBC skriver, at russisk stats-TV har afspillet uddrag fra en af de to samtaler, hvor det lyder til, at komikerne gør grin med Prins Harry men ifølge Alexey Stolyarov var det ikke hensigten.

Faktisk siger han til BBC, at det længe har været en drøm for duoen at få Prins Harry i tale. Om det faktisk er lykkedes er endnu uvist.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu