Koncertgæster ignorerede advarsel: 14 personer kvæstet

19. august 2018 11:41 | Af: Matias Mortensen, mm@newsbreak.dk

14 personer blev bragt på hospitalet, efter gæster undlod at forlade koncertkø trods advarsler fra arrangørerne.

14 personer, der var ivrige efter at komme ind til en koncert med Backstreet Boys, blev lørdag bragt på hospitalet med skader. Det skriver CNN.

De 14 personer blev skadet, da et heftigt uvejr ramte, mens de stod i kø for at komme ind til koncerten i Thacerville i Oklahoma.

Personalet var begyndt at evakuere de ventende koncertgæster, men omkring 150 personer lyttede ikke til advarslen, men valgte i stedet at blive stående, mens et tordenvejr ramte med kraftig regn og vind.

Dele af indgangspartiet væltede, og øjenvidner beskriver at også flere mobile toiletter væltede omkuld.

Koncerten endte med at blive aflyst på grund af vejret og uheldet.

Backstreet Boys skriver på Twitter, at de er kede af situationen, og at de håber at komme tilbage til stedet og give koncert snart.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu