ANNONCE
Sydøstjyllands Politi søger vidner efter en kondiløber torsdag sidst på eftermiddagen blev påkørt af en flugtbilist.
Den mandlige løber er uden for livsfare, men vagtchef Mads Flansmose, Sydøstjyllands Politi, oplyser til Newsbreak.dk, at han er kommet til skade og er under behandling på sygehuset.
Løberens alder har vagtchefen endnu ikke modtaget.
– Vi vil meget gerne høre fra vider, der kan hjælpe os med at pågribe flugtbilisten, siger Mads Flansmose.
Påkørslen skete torsdag klokken 16.50 på Koldingvej syd for landsbyen Ny Højen, der ligger små fem kilometer sydøst for Vejle.
Flugtbilisten kørte i en mørk-grå personbil i retning mod Kolding. Bilen mangler nu højre sidespejl.
Oplysninger i sagen kan gives til Sydøstjyllands Politi på telefonnummer 114.
En kondiløber blev kl. 16:50 påkørt og kvæstet af en flugtbilist på Koldingvej syd for Ny Højen. Vi søger vidner som kan bidrage med oplysninger til sagen. Flugtbilisten kørte i en mørk/grå personbil mod Kolding og mangler nu højre sidespejl. #politidk
— SydøstjyllandsPoliti (@SydOjylPoliti) January 14, 2021
ANNONCE