ANNONCE
En 24-årig kvindelig løber blev mandag klokken 12.40 overrasket af en mand, der stod gemt bag en busk.
Hun så manden cirka to kilometer inde i Hyrdehøjskoven ved Roskilde.
Manden havde tøj på, men han havde sit lem ude af bukserne.
Manden sagde ikke noget til kvinden, der blot skyndte sig videre. Også manden forsvandt.
Politiet har uden held haft en hundepatrulje på stedet for at finde manden. Han bliver beskrevet som 30-45 år, brun hudfarve i blåligt tøj, der lignede en flyverdragt.
Ifølge kommunikationsansvarlig Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi har der umiddelbart ikke tidligere været en blufærdighedskrænker på spil i skoven.
– Men nu er det jo ved at være årstiden for den slags. Det kommer jo hver gang det bliver varmt i vejret, siger han.
ANNONCE