ANNONCE

Kongehuset: Sådan har prins Joachim det

28. juli 2020 11:23 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Kongehuset har udsendt en pressemeddelelse.

Natten til lørdag den 25. juli 2020 blev prins Joachim hasteindlagt og opereret på Universitetshospitalet i Toulouse i Frankrig.

Siden har Kongehuset meldt ud, at operationen gik godt, og at prinsen fortsat var stabil.

Nu er der nyt fra Kongehuset om prinsens helbred. Det skriver Kongehuset i en pressemeddelelse.

I bedring

Efter de seneste dages indlæggelse på hospitalets intensivafdeling er prins Joachim i bedring.

Han er på intensivafdelingen blevet behandlet for den blodprop i hjernen, som han ved indlæggelsens start blev opereret for.

Faktisk er det vurderet, at prinsen er så meget i bedring, at han ikke vil få men af blodproppen.

Efter de seneste dages indlæggelse og behandling på intensivafdelingen er det nu lægernes vurdering, at Prins Joachim ikke får fysiske følger eller andre men som følge af blodproppen,” skriver Kongehuset.

Fortsat indlagt

Ligeledes har lægerne, der har behandlet den danske prins, set nærmere på risikoen for et tilbagefald.

Prinsens blodprop i hjernen skyldtes en pludselig dissektion af en arterie.

Når arterien er helet, er risikoen for et tilbagefald meget lille, vurderer lægerne.

Prins Joachim forventes snarest at blive flyttet fra intensivafdelingen, men vil fortsat være indlagt i den kommende tid.

Grundet den fortsatte indlæggelse er det den kongelige families håb, at medierne stadig vil efterleve ønsket om ro og respekt for privatlivet.

Tak for hilsnerne

Siden det kom frem, at prins Joachim var blevet ramt af en blodprop i hjernen, er det væltet ind med hilsner om god bedring til prinsen.

Dem takker han og prinsesse Marie, der er ved hans side, nu for.

Prins Joachim og Prinsesse Marie vil gerne takke for støtten og de mange varme hilsner, som de har modtaget de seneste dage. Dette betyder meget,” skriver Kongehuset.

Dronning Margrethe takker ligeledes også for empatien vedrørende prinsen sygdomsforløb.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu