ANNONCE

Kontakttallet: Så vild er forskellen

19. januar 2021 15:38 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Der skal meget lidt til, før prognosen for april ser meget uhyggelig ud

Kontakttallet: Så vild er forskellen
Bioanalytikere analyserer podningsprøver for Covid-19 på laboratoriet på Herlev Hospital, torsdag den 11. juni 2020. Podningsprøverne sættes ind i et fuldautomatisk ekstraktionsapparatur. Maskinen "renser" prøven, så der kun er RNA tilbage. Herefter flyttes den rensede RNA/DNA over i en anden maskine hvor den opvarmes og nedkøles hvorefter man analyserer på reaktionen af dette. Coronaviruspandemien i 2019-2020 er en pandemi af luftvejsinfektionen COVID-19, der skyldes coronavirussen SARS-CoV-2.. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix)

En ny prognose, som Statens Serum Institut (SSI) har offentliggjort tirsdag, fremgår fremskrivninger, der nogenlunde indikerer, hvorfor eksperter siger, at der formentlig kan ventes restriktioner i hvert fald frem til påske.

Årsagen er i udgangspunktet den britiske coronavirus-variant kaldet B117. Den vurderes til at være op mod 70 procent mere smitsom end de varianter, der er dominerende i Danmark.

– Prognoserne for smittetallet i starten af april er stærkt afhængige af det relative kontakttal for cluster B117, som beskriver hvor meget højere kontakttallet er for cluster B117 sammenlignet med de øvrige cirkulerende virusvarianter, siger Camilla Holten Møller, som er læge, ph.d. og leder af ekspertgruppen bag rapporten, i en pressemeddelelse.

Præcis, hvor stor forskellen er? Ved et relativt kontakttal på 1,36 – som i øvrigt er det, B117 er udregnet til at have netop nu – vil der i begyndelsen af april være omkring 400 smittetilfælde per dag.

Er det relative kontakttal derimod 1,53, vil der ifølge prognoserne være omkring 4000 nye smittetilfælde hver dag, når vi når april.

Beregningerne er dog behæftet med et vist efterslæb og stor usikkerhed på grund af et begrænset datagrundlag. Altså en meget lille andel af testmateriale til at basere udregningerne på.

Fuldkommen dominerende

I rapporten, der er dateret 15. januar og udgivet tirsdag, fremgår det, at mutationen B117 ventes at udgøre 50 procent af de cirkulerende virusvarianter omkring midten af februar. Sundhedsminister Magnus Heunicke har allerede bekendtgjort, at det forventes, at varianten bliver altdominerende.

Når det sker, fordi den er så smitsom, skal smittetallet i Danmark være lavest muligt for, at vi ikke mister kontrollen med epidemien. Det varslede ministeren med en gruopvækkende udseende kurve for smitteudviklingen i Irland. Den delte han på sin Facebook-profil i weekenden.

I sit Facebook-opslag skrev Heunicke, at der trods et stort fald i daglige smittetal, stadig ikke kan løsnes for de skrappe restriktioner, der er indført i Danmark. Snarere tværtimod. For det hele kan sættes over styr på kort tid med en så smitsom virusvariant. Det ses i kurverne.

“Efter kort tid bliver de fuldkommen dominerende, hvorefter smittekurverne stiger voldsomt, hvis ikke der bliver sat hurtigt og konsekvent ind. I nabolandet Irland (den mørkeblå kurve) er den ugentlige incidens pr. 100.000 steget til mere end 900. Dette ville i Danmark svare til mere end 52.000 smittede om ugen eller 7.500 om dagen”, skrev han.

Alle positive coronaprøver herhjemme bliver for tiden sekventeret hos SSI for smitte med B117.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu