ANNONCE

Kortslutning i gammel bil ender med gårdbrand

25. februar 2021 13:26 | Af: Maiken Krongaard, mk@newsbreak.dk

Flammerne spredte sig i stalden, som nu er brændt ned

Klokken 9.53 rykkede brandvæsnet ud til en gårdbrand på Linnebjergvej i Ikast.

Og siden da har brandfolkene været i fuld gang med brandslukningen.

– Vi formoder, at det var en kortslutning i en gammel bil, som var årsag til branden, fortæller Lars Even, som er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

Den gamle bil, som nu er totalt udbrændt, holdt parkeret i en stald.

– Stalden er vist brændt helt ned, men ilden har ikke spredt sig yderligere, lyder det fra Lars Even.

Ingen mennesker eller dyr er kommet til skade under branden.

Brandårsagen skal undersøges nærmere.

Se billeder i galleriet ovenfor.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu