ANNONCE

Har din hund fået kræft? Se symptomerne her

6. april 2019 15:15 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Kræft hos hunde er desværre lige så almindeligt som kræft hos mennesker. Her kan du se, hvilke symptomer hos dit kæledyr, du skal være særligt opmærksom på.

Kræft hos hunde er desværre mere almindeligt, end de fleste mennesker måske går og tror.

Faktisk er kræft hos hunde fuldstændig lige så ofte forekommende hos dyrene som hos mennesker ifølge Aalborg Dyrehospital.

Det kan dog selvsagt være svært for hunden at få kommunikeret, at noget på dens krop har forandret sig, eller at den har smerter.

Derfor er det som hundeejer meget vigtigt, at man er opmærksom på de tegn, som kan være symptomer på kræft.

I galleriet ovenfor kan du se en oversigt over tegn på kræft hos hunde, som du bør tage alvorligt.

Observerer man en eller flere af kræftsymptomerne, er det en god idé at opsøge en dyrlæge, der kan undersøge hunden.

Derfor opstår kræft hos hunde

Kræft hos hunde har ifølge Netdyredoktor.dk flere årsager, men man kender ikke hundrede procent alle årsager og virkninger af sygdommen.

Der skulle dog være enighed om, at både arv, miljø og ernæring spiller en rolle for, om hunden udvikler kræft.

Ifølge Aalborg Dyrehospital er det fortrinsvis hunde, der er en smule oppe i årene, som har størst risiko for at udvikle kræft.

Sådan behandler man sygdommen

Ifølge Aalborg Dyrehospital vil man i langt de fleste tilfælde forsøge at operer kræftsvulsten væk.

Man kan dog også både give kemoterapi og strålebehandling til hunden som behandling ifølge Netdyredoktor.dk.

Dyrlægerne kan dog være mere tilbageholdende med, at give kemobehandling, da bivirkninger af denne behandling kan være forholdsvis voldsomme.

Man vil derfor tage en konkret vurdering af, om dyrets livskvalitet bliver forringet for meget, før man giver behandlingen.

I sidste ende kan konsekvensen blive, at dyret må aflives – men heldigvis bliver mulighederne for at behandle hundene bedre og bedre hele tiden ifølge Aalborg Dyrehospital.

Ofte stillede spørgsmål:

Hvordan opstår kræft hos hunde?

Man kender endnu ikke de præcise årsager til, at kræften hos dyret opstår. Dog har ældre hunde størst risiko for at udvikle sygdommen.

Hvordan behandles sygdommen?

Man vil typisk forsøge at operere – men kemo- og strålebehandling kan også komme på tale.

Er kræft hos hunde arveligt?

Forskning tyder på, at kræft hos hunde kan være genetisk betinget og dermed arveligt. Man kender dog ikke den præcise sammenhæng 100 procent.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu