ANNONCE

Kraftig brand i boligområde

21. december 2020 17:43 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Flammerne fik godt fat i et skur tæt på boliger.

Mandag sen eftermiddag er Københavns Vestegns Politi og det lokale brandvæsen til stede ved Bredkærsvænge i Ishøj.

Det skyldes ifølge politikredsens vagtchef Lars Guldborg en brand i et skur.

– Vi er dernede, det er brandvæsenet også, og der er styr på branden, der ikke har bredt sig, siger han til Newsbreak.dk ved 17.30-tiden.

Billedmateriale fra stedet viser, at flammerne havde særdeles godt fat i skuret.

Derfor var førsteprioriteten at få branden under kontrol, så den ikke fik fat i de nærliggende boliger.

Ingen er kommet til skade i forbindelse med branden.

– Jeg kender ikke noget til årsagen endnu, siger Guldborg.

Den skal undersøges nærmere, når det kan lade sig gøre, siger han.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu