ANNONCE

Kraftig brand i hus: Ikke meget tilbage

25. maj 2020 10:55 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Brandfolk var nødt til at banke hul i taget.

Det gik hårdt ud over en ejendom på Vejle Landevej ved Fredericia, at der opstod i i ejendommen mandag morgen.

Ifølge Fredericia Dagblad blev branden i ejendommen anmeldt klokken 7.15. For at redningsmandskab kunne komme til blev vejen en overgang spærret.

Vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi oplyser til avisen, at der ikke blev fundet personer inde i bygningen.

Brandårsagen kendes heller ikke endnu.

Flere brandbiler og ambulancer blev sendt afsted, da branden blev anmeldt. På stedet blev røgdykkere sendt ind i ejendommen, der ifølge Fredericia Dagblads oplysninger tidligere har huset et bordel. Om det stadig er tilfældet vides ikke.

Uanset hvad der i fremtiden skal være i ejendommen går der noget tid før den igen bliver beboelig da bygningen nu er kraftigt røg- og sodskadet ligesom brandfolk slog hul i taget for at komme ind til branden.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu