ANNONCE

Her kommer der kraftig regn og lokale skybrud

27. august 2020 06:38 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Samtidig nærmer vi os efteråret. Det bliver mærkbart.

Her kommer der kraftig regn og lokale skybrud
Der er torsdag udsigt til lokale skybrud i Danmark. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Vi nærmer os med hastige skridt kalenderefteråret, og ser man på vejrudsigten for i dag og de kommende dage, ser det ud til, at vejret følger kalenderen.

I dag er der eksempelvis udsendt varsel fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, for farligt vejr i en del af Danmark. Der, DMI forventer, det bliver værst, er der udsigt til kraftig regn og lokale skybrud, mens der er risiko for det samme i andre steder i landet.

Vagthavende ved DMI, Jesper Eriksen, fortæller, at det særligt er i den østlige og nordlige del af landet i dag er udsigt til skyet vejr med regn og byger.

Det betyder dog ikke, at resten af landet slipper for bygerne. Der er udsigt til sol, men også mulighed for enkelte byger.

Temperaturerne fredag forventes at ligge mellem 14-19 grader, og kaster man et blik ud i fremtiden, mod weekenden og starten af næste uge, er det samme tema.

– Man kan godt finde paraply og gummistøvler frem, siger Jesper Eriksen.

Mens man hos DMI forventer, at temperaturerne i dagtimerne i den kommende tid ligger mellem 16-19 grader, lokalt op til 20 grader, bliver nattetemperaturerne en anden oplevelse.

Faktisk bliver hele kalenderefteråret på sin vis som efter bogen, med kolde morgner og temperaturer omkring 5 graders varme i nattetimerne.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu