Alt er åbent

Stillinger er 1-1 efter første halvleg

Alt er åbent efter første halvleg
Alt er åbent efter første halvleg
Udgivet Opdateret

De engelske spillere presser på i de sidste minutter inden pausen, men danskerne holder stand og kan derfor gå til pause med 1-1 på måltavlen.

Det var også England, der startede kampen bedst, og Raheem Sterling testede tidligt Kasper Schmeichel i det danske mål.

Efterhånden kom Danmark bedre og bedre med, og det gav blandt andet chancer til Mikkel Damsgaard og Martin Braithwaite, men den sidste afgørende skarphed manglede.

Efter en halv times spil kom forløsningen så for de danske spillere, da Mikkel Damsgaard med et fremragende frisparksmål bragte Danmark foran.

Dermed lukkede englænderne for første gang i denne EM-slutrunde mål ind, men føringen holdt desværre ikke så længe.

Kort før pausen dukkede Raheem Sterling nemlig over to omgange op i det danske felt. Første gang måtte han se sit skud reddet af Kasper Schmeichel, da den danske målmand kom i vejen med en flot parering, men anden gang fik den engelske offensivspiller presset Simon Kjær til et selvmål.

Mere blev det ikke til før pausen, og de danske spillere kan være stolte af en god indsats.

Powered by Labrador CMS