Afspærrer område: Mand fundet i havn er død

Politiet bekræfter dødsfaldet

Udgivet Opdateret

Den mand, der søndag morgen blev fundet livløs i havnen i Hvidovre meldes død. 

Det bekræfter Torben Wittendorf, der er vagthavende ved Københavns Vestegns Politi, over for B.T.

Tidligere på morgenen var Hovedstadens Beredskab ved at bjærge personen op af vandet, som blev overgivet til akutberedskabet, skrev Hovedstadens Beredskab på Twitter. 

Beredskabet til stede ved havnen i Hvidovre.
Beredskabet til stede ved havnen i Hvidovre.

Politiet har ifølge B.T. afspærret et stort område på stedet. Hvad der helt præcist er sket med manden ved man ikke endnu.

»Vi har endnu ikke lagt os fast på noget rent efterforskningsmæssigt,« siger Torben Wittendorf til B.T.

Powered by Labrador CMS