Alvorlig soloulykke

En 29-årig mand kørte på sin knallert uden en hjelm og endte med at styrte og slå hovedet, oplyser politiet

Udgivet Opdateret

En 29-årig mand er kommet alvorligt til skade efter en knallertulykke i Vollsmose tirsdag aften.

Det oplyser Henrik Strauss, der er vagtchef ved Fyns Politi.

- Manden er kommet kørende uden hjelm, og så er han styrtet og har slået hovedet alvorligt, siger han.

Det er tale om en soloulykke. En bilinspektør er i øjeblikket er i gang med at undersøge episoden.

Manden blev efter ulykken kørt på hospitalet med ambulance.

De pårørende er blevet underrettet.

En 29-årig mand er kommet alvorligt til skade efter knallertulykke i Vollsmose. (Arkivfoto).
En 29-årig mand er kommet alvorligt til skade efter knallertulykke i Vollsmose. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS