Alvorlig ulykke: Kører frontalt sammen

Personbil og varebil kørte tirsdag morgen frontalt sammen - to personer er kvæstede

Udgivet Opdateret

En varebil og en personbil bankede tirsdag morgen sammen i et frontalt sammenstød på Odensevej nord for Faaborg på Fyn.

Føreren af varebilen er kommet til skade, mens føreren af personbilen er kommet alvorligt til skade.

Begge meldes dog uden for livsfare.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til Ritzau.

- Vi arbejder stadig på stedet med at rydde op, siger han en times tid efter ulykken, der fandt sted omkring klokken 07.30.

Find alternative ruter

Fyns Politi opfordrer i forbindelse med ulykken trafikanter til at finde andre veje.

-Det giver p.t. en del trafikale udfordringer på stedet', skriver vagtchefen på Twitter.

Føreren af personbilen er alvorligt kvæstet, oplyser Fyns Politi.
Føreren af personbilen er alvorligt kvæstet, oplyser Fyns Politi.

FYNS POLITI

Fyns Politi dækker Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner.

Fyns Politi betjener 485.000 borgere og har et areal på godt 3.500 km2. 

Fyns Politi blev grundlagt den 1. januar 2007 ved politireformens sammenlægning af landets daværende 54 til 12 kredse.

Kilde: Fyns Politi
Powered by Labrador CMS