Anholdt efter knivstik

Nu har politiet anholdt seks personer

Politiet er fredag aften til stede i bydelen Vollsmose
Politiet er fredag aften til stede i bydelen Vollsmose
Udgivet Opdateret

Sent på eftermiddagen fredag blev en ung mand ramt af knivstik i Lærkeparken ved Vollsmose. 

Nu har politiet anholdt seks personer, som Fyns Politi mener har relation til knivstikkeriet. 

Det skriver politikredsen på Twitter. 

Bliver i området

 - Vi vil fortsat være til stede natten igennem rent præventivt og tryghedsskabende for de øvrige beboere i Vollsmose, skriver politiet på det sociale medie. 

Det er kommet frem, at politiet mener, at knivdramaet har relation til den verserende konflikt i Vollsmose. 

Ifølge politiets tidligere udmeldinger fik den unge mand overfladiske skader. Vidner og billeder fra stedet viser dog en blodplet på fliserne, hvor det angiveligt er sket. 

Powered by Labrador CMS