Audi stjålet: Pludselig ringer politiet

Brian Nielsson er meget overrasket. Han havde opgivet håbet om at få sin bil at se igen

Udgivet Opdateret

- Det har føltes som om, at hele Danmark har været på udkig efter min bil. 

Det fortæller en begejstret Brian Nielsson, efter hans Audi Cabriolet - der blev stjålet for næsen af ham under "køberens" prøvetur - er blevet fundet.

I sidste uge modtog den 58-årige Audi-ejer et uventet opkald. 

- Pludselig ringede politiet og sagde, at vi kunne tage ud og hente bilen. Jeg tænkte: "Gad vide, hvordan den ser ud." Det var jeg spændt på, fortæller han til Newsbreak.dk.

Nu er Brian Nielssons Audi Cabriolet tilbage hos rette ejermand takket være en fremmed mand.
Nu er Brian Nielssons Audi Cabriolet tilbage hos rette ejermand takket være en fremmed mand.

TYVERI FØLES SOM MENTALT OVERGREB

Det var under en prøvetur, at Brian Nielsson fik sin Audi Cabriolet stjålet af "køberen". 

- Han trådte speederen i bund og drønede afsted. Det var meget voldsomt.Jeg tænkte: "Fuck mand. Han stjal min bil. Det kan da ikke være rigtigt." Jeg var målløs, har bilejeren tidligere fortalt til Newsbreak.dk.

Brian Nielsson var fuldstændig ude af sig selv efter tyveriet, lød det.

- Jeg har ikke oplevet at blive krænket på den måde før. Det føles som et mentalt overgreb.

Spottet af fremmed mand

En fremmed mand havde tilfældigvis spottet en Audi, som lignede Brian Nielssons, holde parkeret på en p-plads ved et boligbyggeri i Glostrup. Og det viste sig minsandten at være den stjålne bil.

- Vi blev helt sikkert overraskede. Vi havde ikke troet, at det ville ske, fortæller bilejeren, som selv kommer fra Hornbæk. 

Egentlig havde Brian Nielsson opgivet håbet om, at han nogensinde ville få sin Audi at se igen.

Men Audi-miseren endte godt takket være manden i Glostrup.

Taknemmelig for opbakningen 

Det betyder meget for bilejeren, at hans bil er tilbage hos rette ejermand. Men lige så meget betyder den store bevågenhed og opbakning, som han har oplevet.

Brian Nielsson er taknemmelig for, at hans opslag på Facebook er blevet delt vidt og bredt - næsten 4000 gange.

- Mange er blevet opmærksomme på, at nogen kan være så fræk at gøre sådan noget. Det skal vi gøre noget ved, siger han og fortsætter:

- Der har været fantastisk at mærke, at vi står sammen.

Gik tyven mon i panik?

Ejeren af Audien mener da også, at al opmærksomheden kan have fået tyven til at ryste i bukserne, og at han af den grund efterlod bilen.

- Han har nok tænkt, at han hellere måtte komme væk fra bilen, for ellers ville han blive fanget, lyder det.

Audien, som har været til salg for 209.000 kroner, bærer præg af at have været i hænderne på den forkerte. Så nu er den kommet en tur på værksted.

Det er gået op for Brian Nielsson, at den bil betyder noget særligt for ham. 

- Nu overvejer vi faktisk at beholde den, fortæller han. 

BRIAN HAR LÆRT LEKTIEN

Det var under en prøvetur, at Brian Nielsson fik sin Audi Cabriolet stjålet af "køberen". 

- Han trådte speederen i bund og drønede afsted. Det var meget voldsomt.Jeg tænkte: "Fuck mand. Han stjal min bil. Det kan da ikke være rigtigt." Jeg var målløs, har bilejeren tidligere fortalt til Newsbreak.dk.

Brian Nielsson var fuldstændig ude af sig selv efter tyveriet, lød det.

- Jeg har ikke oplevet at blive krænket på den måde før. Det føles som et mentalt overgreb.

Powered by Labrador CMS