Bag tremmer efter vanvidskørsel

Kørte 210 km/t på motorvejen

Udgivet Opdateret

Det koster en 42-årig projektleder en ubetinget fængselsstraf på 20 dage og kørekortet i tre år, at han har kørt over 210 kilometer i timen på Helsingørmotorvejen.

Vanvidskørslen skete i en leaset Porsche.

Der er tale om en Porsche 993, som bliver konfiskeret. 

Ven havde leaset Porsche

HVAD ER VANVIDSBILISME

Vanvidskørsel defineres som overskridelse af hastighed på mere end 100% ved kørsel med over 100 km/t. Hvis man for eksempel kører 130 km/t et sted, hvor man kun må køre 60 km/t.

Kørsel med en hastighed på 200 km/t og over samt spirituskørsel med en promille på 2,00 betegnes ligeledes som vanvidskørsel.

Derudover er der tale om vanvidsbilisme, hvis man udøver følgende:

Hensynsløs kørsel der skaber farlige situationer for eksempel ved overskridelse af optrukne spærrelinjer i tæt trafik, eller hvis man kører mod færdselsretningen på motorvej.

Og hvis man bevidst forvolder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed. For eksempel ved bevidst at køre mod fodgængere i et fodgængerfelt eller cyklister på en cykelsti.

Manden blev taget i at køre alt for hurtigt 1. april 2021. 

Den leasede bil, som manden kørte i, var desuden ikke den 42-åriges. Det var hans ven, der havde leaset den.

Manden var ved at hente pizzaer fra et pizzeria i Gentofte, da han kørte alt for stærkt. 

Han havde også sin teenagesøn med i bilen.

Troede, at anden bilist ville køre om kap

Ved et tidligere retsmøde har manden forklaret, at han havde indtrykket af, at bilen bagved ham - der var en civil politibil - "lagde op til sjov og leg" ved at ville køre om kap. 

På en video vist i retten, kunne det ses, at den civile politibil fulgte manden over en distance på 14 kilometer

Mandens forsvarer mente, at politiassistenten, der kørte politibilen, burde have stoppet den 42-årige tidligere på strækningen, hvor han også kørte for hurtigt, men ikke over 200 kilometer i timen.

Vennens Porsche blev konfiskeret og nu beslaglagt.
Vennens Porsche blev konfiskeret og nu beslaglagt.
Powered by Labrador CMS