Betjente jagter mand på elløbehjul

En aktion er i fuld gang efter en alvorlig hændelse

Udgivet Opdateret

Betjente er på jagt efter en ukendt gerningsmand på elløbehjul tirsdag morgen. 

Manden mistænkes for et voldtægtsforsøg i Hjallese på Fyn.

Politiet har afspærret et område ved en Rema 1000, mens efterforskningen står på, oplyser vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til B.T.

- Vi er derude i forbindelse med, at vi fik en anmeldelse om, at en 25-årig kvinde var forsøgt voldtaget, lyder det. 

Kvinden gjorde modstand

Gerningsmanden måtte opgive sit forehavende, da offeret gjorde modstand.

Politiet leder efter en mand med mørkt tøj, som var maskeret og altså kørte på et elløbehjul. 

Betjente jagter en formodet voldtægtsforbryder. (Arkivfoto).
Betjente jagter en formodet voldtægtsforbryder. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS