Betjente tilkaldt til vild minister-fest

Folketingets åbning fortsatte hjemme hos minister Rasmis Prehn - og det var der ikke begejstring over i nabolaget

Rasmus Prehn lagde lokaler til festen.
Rasmus Prehn lagde lokaler til festen.
Udgivet Opdateret

Folketingets årlige åbning i oktober er som bekendt noget af en festdag for demokratiet.

Men hos landbrugs- og fødevareminister Rasmus Prehn fik festlighederne i tirsdags en ekstra dimension.

Ifølge Ekstra Bladet blev politiet blev nemlig tilkaldt til ministerens private gemakker i hans folketingslejlighed, hvor en voldsomt støjende fest udspandt sig.

Musikken blev slukket

Blandt festens deltagere fra politikere fra både Socialdemokratiet og den borgerlige blok. Også journalister var med til at give den gas med høj musik og råb og skrig.

Vagtchef  Dyre Sønnicksen fra Københavns Politi vil ikke komme nærmere ind på, hvem der var befandt sig til den støjende fest, og hvem der var beboer i lejligheden.

Men han bekræfter overfor Ekstra Bladet, at politiet ankom til lejligheden tæt på Tivoli i Købehavn ved 00.05 tiden.

- Og da selskabet ser patruljen, bliver der slukket for musikken. Vi finder derefter ham, der står for festen, og tager en snak om, at det ikke skal gentage sig, siger Dyre Sønnicksen til Ekstra Bladet.

Ministeren beklager

Rasmus Prehn beklager overfor Ekstra Bladet, hvis nogen er blevet generet af larmen.

- Hvis der er nogle naboer, som synes, vi larmede for meget, så er jeg selvfølgelig rigtig ked af det, siger fødevareministeren, der mener, at festen sluttede 'lidt over et', siger ministeren til Ekstra Bladet, som selv havde en journalist med til festen.

Blå bog: Rasmus Prehn

Navn: Rasmus Prehn.

Født: 18. juni 1973 i Høje Taastrup.

Uddannelse:

* 1999-2002: Kandidat i samfundsfag og sociologi fra Aalborg Universitet.

* 1998-1999: Sociologi på masterniveau fra University of Leeds.

* 1995-1998: Bachelor i offentlig administration fra Aalborg Universitet.

Kilde: Ritzau
Powered by Labrador CMS