Bil og postkasse smurt ind i lort

Bilejer fik sig noget af en overraskelse

Udgivet Opdateret

Hele bilen var smurt ind i lort og toiletpapir - det samme var postkassen, der stod 50 meter derfra.

Det syn mødte forleden morgen en bilejer fra Kauslunde øst for Middelfart, da han kom ud til sin bil.

Ifølge Fyns.dk var bilen blevet udsat for omfattende hærværk.

Foruden at være smurt ind i afføring og toiletpapir havde biles forrude fået mærker og ridser.

Erik Skov, Fyns Politi, fortæller desuden til avisen, at der i forruden lå en seddel, hvorpå der var skrevet 'Fuck you'.

Har en mistanke

Den forurettede bilejer har en mistanke om, hvem der har lavet hærværket.

Han havde nemlig over for to tyske kvinder i campingvogn frabedt sig at de camperede på et areal tæt hvor han boede.

Men det er ifølge Erik Skov udelukkende forurettedes mistanke.

Powered by Labrador CMS