Chok-nyt om Josef Fritzl

Hvis Josef Fritzl overgår til normal afsoning, kan voldtægtsforbryderen i teorien sende en ansøgning om prøveløsladelse om blot to år

Josef Frizl holdt sin datter indespærret i en hemmelig fangekælder i 24 år.
Josef Frizl holdt sin datter indespærret i en hemmelig fangekælder i 24 år.
Udgivet Opdateret

Lige nu er Josef Fritzl indespærret på en anstalt for ældre kriminelle med psykiske afvigelser. 

Men kan han måske begynde at øjne muligheden for en fremtidig prøveløsladelse.

86-årige Josef Fritzl blev idømt en livstidsdom for voldtægt, slaveri, frihedsberøvelse og incest i 2009.

Men ifølge den østrigske avis Kurier har landsretten i Krems for ganske nylig vurderet, at anbringelsen på den særligt sikrede anstalt Krems-Stein ikke længere er nødvendig.

Indespærret i kælder i 24 år

Landsretten betragter Fritzls mentale tilstand som så normal, at han kan overgå til normal afsoning.

Hvis det kommer til at ske, kan voldtægtsforbryderen i teorien sende sin første ansøgning om prøveløsladelse om blot to år - 15 år efter sin anholdelse i 2008. 

Josef Frizl holdt sin datter indespærret i en hemmelig fangekælder i 24 år.

Omkring 3000 gange voldtog han datteren i den lydtætte kælder under familiens hus. Hun fødte i alt syv børn.

Både datteren og hendes børn har fået nye identiteter og lever på hemmelige adresser. 

Powered by Labrador CMS