Cyklist påkørt: -Vi er bekymrede

Cyklisten, der er en ældre mand, er kørt på sygehuset

Udgivet Opdateret

En ældre mand på cykel er tirsdag morgen blevet påkørt af en bil på Elmebjergvej ved Sorø.

Det bekræfter vagtchef Nis Henriksen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, over for Newsbreak.dk.

- Vi får anmeldelsen kort før klokken 8. Det drejer sig om en ældre herre på cykel, der er blevet påkørt af en bil. Han er kørt til Slagelse Sygehus til tjek, men vi er lidt bekymrede, lyder det fra vagtchefen.

Årsagen til, at politiet er bekymret for den tilskadekomne mand, er, at han netop er en ældre herre.

- Det kan jo være en noget større belastning at blive ramt af en bil, når man er lidt oppe i årene, lyder det fra vagtchefen, der har haft kontakt med en bilinspektør i forbindelse med ulykken.

- Han (bilinspektøren/ red.) er på vej derud.

Der er tilkaldt en bilinspektør til stedet.
Der er tilkaldt en bilinspektør til stedet.

SYDSJÆLLANDS OG LOLLAND-FALSTERS POLITI

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi dækker Slagelse, Sorø, Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner.

Lokalpolitistationerne er placeret i Nakskov, Nykøbing F., Vordingborg, Næstved og Slagelse. Derudover er udlændingekontrolafdelingen placeret i Maribo.

Næstved er hovedstationen i politikredsen.

Der bor ca. 390.000 borgere i kredsen.

Antallet af medarbejdere i Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi er cirka 770. Antallet er fastsat efter politikredsens størrelse, indbyggertallet, sagsantallet og arbejdsopgaver i øvrigt.

Powered by Labrador CMS