Cyklist rammer bildør: I kritisk tilstand

En mand overså en cyklist

Udgivet Opdateret

En kvinde er i kritisk tilstand efter en ulykke onsdag.

Det oplyser Østjyllands Politi. 

Ulykken skete klokken 15.40 på Vestre Strandallé i Risskov.

En 30-årig mand parkerede sin bil i siden af vejen og åbnede bildøren i samme øjeblik, som den 63-årige kvinde kom cyklende. 

Kvinden ramte ind i bildøren og væltede ned på asfalten og slog sit hoved så alvorligt, at hun hurtigt blev kørt på hospitalet, hvor hun nu er indlagt.

Den 30-årige blev sigtet for ikke at have været opmærksom nok, da han åbnede bildøren.

Powered by Labrador CMS