Dansk ægtepar anholdt på ferieø

Efterlod angiveligt deres baby i bil

Udgivet Opdateret

Et dansk ægtepar - en 34-årig kvinde og hendes 31-årige partner - er ifølge flere græske medier blevet anholdt i byen Planos på den græske ferieø Zakynthos, fordi de har efterladt kvindens etårige baby i en bil.

Det skriver blandt andet public service-mediet ERT og den græske avis I Kathimerini.

Var indespærret

Ifølge ERT forlod parret babyen i en lejet bil for at shoppe i gågaden i byen, hvor det ifølge Kathimerini var "indespærret".

Det var lokale fra byen, der så barnet og tilkaldte politiet, som fik barnet ud.

Skal for dommer

Babyen blev bragt til hospitalet af "sikkerhedsmæssige årsager", hvor det blev konstateret, at barnet var ved godt helbred.

Begge medier skriver, at ægteparret forventes at blive stillet for en dommer.

Powered by Labrador CMS