Skip to main content

Dansk kult-sanger var død i 10 minutter

Dansktopsangeren Chris Hart blev pludselig dårlig, da han plukkede brombær

Dansktopsangeren Chris Hart døde pludseligt - og vendte tilbage til livet.

Dansktopsangeren Chris Hart døde pludseligt - og vendte tilbage til livet.

Foto: Privat.

Dansktopsangeren Chris Hart døde pludselig under brombær-plukning.

En handlekraftig ægtemand og en ambulance i nærheden fik ham tilbage til livet.

Fredag 20. august tager Chris med sin mand Manual til Valdemar Slot for at plukke brombær. 

Pludselig bliver Chris så dårlig, han må have hjælp for at komme tilbage til bilen. 

- Ting i siderne forsvandt pludselig fra mit synsfelt, fortæller Chris Hart til Newsbreak.dk.

Herefter går alt i sort for sangeren, der falder fremad i bilen, kaster op i lange baner samtidig med, at både blære og tarm slappes.

Hurtig handling

Manual får selen af Chris, ringet 112 og tilkaldt hjælp, der til alt held kun er tre minutters kørsel fra en død Chris og en ægtemand i vildrede. 

Hurtigt fremme får redderne Chris over på en båre, hvor de giver ham stød flere gange - og får ham tilbage til livet. 

Med fuld udrykning kører ambulancen mod Svendborg Sygehus, hvor 10 læger og sygeplejersker står klar.  

Chris og ægtemanden Manual.
Chris og ægtemanden Manual.Foto: Privat

Under den tur vender Chris så småt tilbage til livet.

- Skruphamrende forvirret, som han udtrykker det.

På sygehuset bliver han undersøgt på kryds og tværs, men umiddelbart giver intet svar på, hvorfor Chris pludselig døde. 

Chris er hjemme igen efter nogle dages indlæggelse. 

Han har været til tjek hos sin egen læge, der formoder, det kan være noget af den hjertemedicin, Chris tager, der var årsagen til den dramatiske fredag.

En fredag, hvor Chris - med egne ord - 'lige var oppe at vende, men ikke skulle derop alligevel'.

- Det var ikke min tur denne gang, som han udtrykker det. 

Svag - men positiv

Chris Hart er stadig en smule svag efter oplevelsen, der dog også sat positive spor.

- Jeg har det bedre, som om, jeg svæver på en sky, siger Chris Hart, der også understreger, at han ikke er bange for døden. Heller ikke efter, han har prøvet den.

- Det var en dejlig fornemmelse. En mærkelig og smuk oplevelse, man forsvinder jo bare - mærker ikke noget, siger Chris Hart.

Chris og Manuel blev gift i 2019, men bor ikke sammen.
Chris og Manuel blev gift i 2019, men bor ikke sammen.Foto: Privat.

Hvis båndet ikke var stærkt i forvejen, så har den seneste tid cementeret det på en måde, der nok er de færreste beskåret.

- Havde det ikke været for Manuel, havde jeg ikke været her. Jeg er dybt taknemmelig, siger en tydeligt rørt Chris Hart.

Del din kommentar