-Det er svindel

Politi advarer om afpresningsmails

Udgivet Opdateret

Nordjyllands Politi går fredag morgen ud og advarer borgerne om trussels- og afpresningsmails om børnepornografi, der i øjeblikket florerer.

Advarslen kommer på baggrund af stadigt flere opkald fra bekymrede borgere, der har modtaget de pågældende emails, der er udformet, så de ser ud som om de er fra politiet.

Ikke fra politiet

"Vi får stadig rigtig mange opkald fra bekymrede og typisk ældre borgere, som har modtaget afpresnings/trusselsmails omhandlende børnepornografi", skriver Nordjyllands Politi på Twitter og fortsætter:

"Disse mails er IKKE fra politiet m.fl.; det er svindel. Slet dem.".

Politiet opfordrer desuden borgere, der har modtaget sådanne emails, til at give familien besked.

NORDJYLLANDS POLITI

Nordjyllands Politi dækker Frederikshavn, Læsø, Hjørring, Brønderslev, Aalborg, Jammerbugt, Vesthimmerlands, Mariagerfjord og Rebild kommuner.

Politikredsen beskæftiger cirka 850 medarbejdere – politifolk, jurister og administrativt ansatte – som døgnet rundt arbejder for, at Nordjylland skal være et sikkert og trygt sted at virke, bo og færdes.

Der bor godt 526.000 personer i alt i de nævnte kommuner (befolkningstal er pr. 1. kvartal 2020 og hentet hos Danmarks Statistik den 1. marts 2021).

Politistationer:

Nordjyllands Politi har også en landbetjent på Læsø og en afdeling ved Aalborg Lufthavn.

Kilde: Nordjyllands Politi
Powered by Labrador CMS